Lisbeth Nebelong
   


ffForsiden
vvForedrag
vvNovellekredsen
vvTrilogien
Sidste nyt
Når engle
spiller Mozart

Færøblues
xxMøde i mol
vvTuren går til
Artikler
Pressefotos



 

Anmeldelse i Spring

 

Tidsskrift for Moderne Dansk Litteratur nr. 23 2005

Af Kirsten Thisted

Når engle spiller Mozart

Også Lisbeth Nebelongs (f. 1955) roman Når engle spiller Mozart (2003) er en kærlighedserklæring til Færøerne – samtidig med at det er en engageret roman om rigsfællesskabet. Eftersom vi denne gang har at gøre med en hovedperson, der ikke tilbragte sin tidligste barndom, men derimod som 11 årig en enkelt sommer (1967) og siden sit sidste gymnasieår på Færøerne (1973-74), bliver konflikterne tydeligere. Lisa vælger at tage en færøsk studentereksamen, men i raseri over den danskfjendtlige færøsklærer, der snyder hende for den topkarakter, hun har gjort sig fortjent til, klipper hun kvasterne af den færøske studenterhue og forvandler den til en dansk (s. 243). Lisa føler sig afvist i sit forsøg på at integrere sig, og aldrig har den ambitiøse Lisa glemt eller forliget sig med dette nederlag, denne fornærmelse, der har fået lov at overskygge så meget af det, der var positivt ved hendes ophold. Ganske uret har Lisa vel ikke, når hun anklager det færøske samfund for at være småtskårent og lukket overfor fremmede – men uden skyld i, at hun kom til at opleve sig som fremmed, var Lisa på den anden side langtfra, forstår vi efterhånden.
I bogens start, februar 2000, befinder vi os i en flyvemaskine sammen med den 44 årige Lisa, der er på vej tilbage til Færøerne for at holde foredrag over emnet ”Færøerne som selvstændig stat – nødvendige reformer i suverænitetsprocessen.” Lisa har i de forløbne år skabt sig en karriere som internationalt anerkendt specialist i statsret, men uden på nogen måde at gøre Færøerne til sit emne. Tværtimod har Lisa aktivt undgået Færøerne, og når hun nu er på vej tilbage, er det kun fordi en kollega er blevet alvorligt syg. De følgende tre døgn klipper teksten mellem hendes korte ophold i Tórshavn og alle de erindringer, dette ophold fremkalder. Langsomt nedbrydes de palisader, Lisa omhyggeligt har opstillet mellem sig selv og alt det, Færøerne stod for, ikke mindst repræsenteret ved barne- og ungdomskæresten Kåre. Samtidig følger vi sammenbruddet i den politiske proces, der skulle lede Færøerne til selvstændighed. Lisa knokler med sin tale, der i overensstemmelse med kollegaens planlægning er tænkt som ”et knastørt, juridisk oplæg”, uden nogen form for personligt engagement. Det gælder om at holde sig til sagen. Ikke noget med at politisere eller mene noget – endsige føle noget. Man havde nær sagt naturligvis kommer det til at gå ganske anderledes. Opblødt af minder, gensyn, samt ikke mindst en forløsende musik vover Lisa omsider at give slip på sig selv, og i hendes tale mødes til sidst det politiske og det personlige. Ved at stå ved sammenhængen mellem disse to, ellers omhyggeligt adskilte spor, opnår Lisa en forløsning og forsoning, både personligt mellem sig selv og fortidens valg, og mellem sig selv som den danske rigsombudsmands datter og de færøske tilhørere.
Lisbeth Nebelong har mange bolde i luften. Først og fremmest er romanen en individuationsfortælling; en fortælling om at komme til klarhed over sig selv. Tæt forbundet hermed er temaet om den moderne kvindeidentitet, splittet mellem karriere og valget/fravalget af at få børn. Romanens pointe er overførslen af disse psykologiske tilgange til kulturmødeproblematikken. Ligesom Lisa omsider konfronterer fortidens uretfærdigheder og forsoner sig med dem, således må parterne i rigsfællesskabet komme til afklaring og lægge kolonitiden bag sig – uanset om Færøerne vælger at fortsætte indenfor rigsfællesskabet eller at danne sin egen nationalstat. Både i Grønland og på Færøerne hører man iblandt det spørgsmål stillet, hvorfor danskerne i den grad vægrer sig mod at debattere rigsfællesskabet. Hvorfor hører man aldrig danskerne tale om, hvad rigsfællesskabet betyder for dem, og hvad de vil med det? Når engle spiller Mozart kan læses som en opfordring til at tage hul på en sådan debat.

Kirsten Thisted er mag. art i nordisk litteratur, ph.d. Ovenstående om "Når engle spiller Mozart" er uddrag fra artiklen "Kolonist i fåreklæder" i "Spring" Tidsskrift For Moderne Dansk Litteratur nr 23. Se evt. www.forlagetspring.dk

 

   
.