| Tidsskrift for Moderne Dansk Litteratur nr. 23
2005
Af Kirsten Thisted
Når engle spiller Mozart
Også Lisbeth Nebelongs (f. 1955) roman Når engle
spiller Mozart (2003) er en kærlighedserklæring til
Færøerne – samtidig med at det er en engageret
roman om rigsfællesskabet. Eftersom vi denne gang har at
gøre med en hovedperson, der ikke tilbragte sin tidligste
barndom, men derimod som 11 årig en enkelt sommer (1967)
og siden sit sidste gymnasieår på Færøerne
(1973-74), bliver konflikterne tydeligere. Lisa vælger at
tage en færøsk studentereksamen, men i raseri over
den danskfjendtlige færøsklærer, der snyder
hende for den topkarakter, hun har gjort sig fortjent til, klipper
hun kvasterne af den færøske studenterhue og forvandler
den til en dansk (s. 243). Lisa føler sig afvist i sit
forsøg på at integrere sig, og aldrig har den ambitiøse
Lisa glemt eller forliget sig med dette nederlag, denne fornærmelse,
der har fået lov at overskygge så meget af det, der
var positivt ved hendes ophold. Ganske uret har Lisa vel ikke,
når hun anklager det færøske samfund for at
være småtskårent og lukket overfor fremmede
– men uden skyld i, at hun kom til at opleve sig som fremmed,
var Lisa på den anden side langtfra, forstår vi efterhånden.
I bogens start, februar 2000, befinder vi os i en flyvemaskine
sammen med den 44 årige Lisa, der er på vej tilbage
til Færøerne for at holde foredrag over emnet ”Færøerne
som selvstændig stat – nødvendige reformer
i suverænitetsprocessen.” Lisa har i de forløbne
år skabt sig en karriere som internationalt anerkendt specialist
i statsret, men uden på nogen måde at gøre
Færøerne til sit emne. Tværtimod har Lisa aktivt
undgået Færøerne, og når hun nu er på
vej tilbage, er det kun fordi en kollega er blevet alvorligt syg.
De følgende tre døgn klipper teksten mellem hendes
korte ophold i Tórshavn og alle de erindringer, dette ophold
fremkalder. Langsomt nedbrydes de palisader, Lisa omhyggeligt
har opstillet mellem sig selv og alt det, Færøerne
stod for, ikke mindst repræsenteret ved barne- og ungdomskæresten
Kåre. Samtidig følger vi sammenbruddet i den politiske
proces, der skulle lede Færøerne til selvstændighed.
Lisa knokler med sin tale, der i overensstemmelse med kollegaens
planlægning er tænkt som ”et knastørt,
juridisk oplæg”, uden nogen form for personligt engagement.
Det gælder om at holde sig til sagen. Ikke noget med at
politisere eller mene noget – endsige føle noget.
Man havde nær sagt naturligvis kommer det til at gå
ganske anderledes. Opblødt af minder, gensyn, samt ikke
mindst en forløsende musik vover Lisa omsider at give slip
på sig selv, og i hendes tale mødes til sidst det
politiske og det personlige. Ved at stå ved sammenhængen
mellem disse to, ellers omhyggeligt adskilte spor, opnår
Lisa en forløsning og forsoning, både personligt
mellem sig selv og fortidens valg, og mellem sig selv som den
danske rigsombudsmands datter og de færøske tilhørere.
Lisbeth Nebelong har mange bolde i luften. Først og fremmest
er romanen en individuationsfortælling; en fortælling
om at komme til klarhed over sig selv. Tæt forbundet hermed
er temaet om den moderne kvindeidentitet, splittet mellem karriere
og valget/fravalget af at få børn. Romanens pointe
er overførslen af disse psykologiske tilgange til kulturmødeproblematikken.
Ligesom Lisa omsider konfronterer fortidens uretfærdigheder
og forsoner sig med dem, således må parterne i rigsfællesskabet
komme til afklaring og lægge kolonitiden bag sig –
uanset om Færøerne vælger at fortsætte
indenfor rigsfællesskabet eller at danne sin egen nationalstat.
Både i Grønland og på Færøerne
hører man iblandt det spørgsmål stillet, hvorfor
danskerne i den grad vægrer sig mod at debattere rigsfællesskabet.
Hvorfor hører man aldrig danskerne tale om, hvad rigsfællesskabet
betyder for dem, og hvad de vil med det? Når engle spiller
Mozart kan læses som en opfordring til at tage hul på
en sådan debat.
Kirsten Thisted er mag. art i nordisk litteratur, ph.d. Ovenstående
om "Når engle spiller Mozart" er uddrag fra artiklen
"Kolonist i fåreklæder" i "Spring"
Tidsskrift For Moderne Dansk Litteratur nr 23. Se evt. www.forlagetspring.dk
|
 |
