|
Dette er ikke en selvbiografi. Lisbeth Nebelong er tit blevet spurgt, hvorvidt fortællingen om Lisa, som flytter til Færøerne som halvvoksen, er en selvbiografi, ligesom færinger har forsøgt at gætte, hvem mon den Kári er, som stjæler hendes hjerte. Og måske ikke så underligt, for mange af hændelserne i bogen er hændelser, hun selv har oplevet. Men historien er ren fiktion, og også Kári er et påfund, siger hun.
Lisbeth Nebelong flyttede til Færøerne som tiårig, fordi hendes far skulle arbejde på Rigsombuddet. En flytning, som satte sig spor i den lille skolepiges hjerte. Pludselig blev hun revet op med rode fra sine trygge omgivelser og flyttet til Færøerne for at gå i ”Nonneskolen”. Turen med ”Tjaldur” i januar 1965 glemmer hun aldrig. Flere døgn med rulning og søsyge, for da hun nåede frem, at blive sat i pigeklasse i en streng katolsk skole, hvor hun ikke forstod et ord af, hvad der blev sagt. Oplevelserne i skolen, såsom at blive kaldt ”danske lort” og stå uforstående over for hadet, der af og til strømmede mod hende, vækker dårlige minder. I den første tid græd hun, men da hun skulle hjem til Danmark igen, havde hun slået rod på Færøerne, og det blev et næsten lige så stort chok at flytte tilbage, som det havde været at flytte til Færøerne.
Færøerne en del af mig
- Selv om jeg kun har boet der i en kort periode, er Færøerne en del af mig. Jeg føler mig som sjettedels færing. Grunden til det er, mener hun, at hun boede på Færøerne både fra hun var ti til tolv år, og fra hun var atten til nitten.
- Det er to perioder, hvor du er meget modtagelig over for indtryk, og alting påvirker dig enormt. Færøerne har gjort mig til den, jeg er i dag, og hvis ikke jeg havde fået dette med mig, havde jeg bare været en kedelig dansker, siger Lisbeth Nebelong.
Oplevelserne, de blandede følelser og identiteten har skabt en længsel i hende efter at forstå, hvad det er, der gør forholdet mellem færinger og danskere så problematisk.
- Jeg forstod ikke, hvad de andre børn havde imod mig, men jeg mærkede tydeligt, at det at være dansk ikke var godt, siger Lisbeth Nebelong. lidt efter lidt gik det op for mig, at jeg var bærer af et fjendebillede, fordi jeg var dansker, og som voksen har jeg haft behov for at forstå, hvad det handlede om, siger hun.
Ambivalente følelser
Arbejdet med trilogien er et forsøg på at forstå mødet mellem færinger og danskere, og Lisbeth skildrer dette gennem kærlighedshistorien om Lisa og Kári. De to har et intenst og helt specielt forhold, men med deres vidt forskellige baggrunde mener hun ikke, at de ville kunne leve sammen. I tankerne er de imidlertid sammen, og således lader hun Kári sige ” Gennem tredive år har vi været rejsefæller i hver sit land”. Med dette slår Lisbeth Nebelong fast, at Lisa og Kári er tæt forbundne, uanset hvor i verden, de befinder sig.
Trods det at de lever hver sit liv i henholdsvis Danmark og Norge, mødes de igen i Færøerne, og i sidste del af trilogien, Møde i mol, bliver afstanden mellem dem belyst med Muhammed-krisen som udgangspunkt. Danske Lisa er rystet over begivenhederne i kølvandet på tegningesagen, men med et forstår hun, at Kári er et helt andet sted. I hans øjne ser hun ikke bare, at han er mindre rystet end hende, da Dannebrog bliver brændt af, men hun ser også fligen af en færøsk vrede mod det danske.
Forstår kampen for færøsk identitet
De færøske følelser for danskere, siger Lisbeth Nebelong, at hun til fulde forstår, og hun husker tydeligt, da de for alvor gik op for hende.
- I forbindelse med researchen til Færøblues var jeg på besøg i et hus på Skarvanes, som i dag udelukkende bruges til sommerhus. Der stod alle mulige gamle bøger, og jeg tænkte ikke straks over det, men alle var danske: Danske klassikere, opslagsbøger, færøske klassikere – alle var de skrevet på dansk. Og dér tror jeg, at jeg for alvor indså, hvor vanskeligt, det har været for færinger at danne egen identitet. Bøger er så grundlæggende for vores udvikling og kulturelle identitet, og hvis alt, du læser, er på et fremmed sprog, påvirker det naturligvis muligheden for at skabe sin egen nationalitet.
Skammede sig over sine landsmænd
Samtidig husker hun, hvor nedgørende, visse danske marinere var, da hun som attenårig tog ”í dans” i Tórshavn.
- Jeg skammede mig over mine landsmænd, når marinerne kom og tydeligvis så ned på færringer; det kunne jeg slet ikke klare, siger Lisbeth Nebelong, som med trilogien også ønsker at fortælle danskere om Færøerne.
- Danskere ved uendelig lidt om Færøerne, og en del af drivkraften er også at vise en anden side af Færøerne, siger Lisbeth Nebelong, som hæfter sig ved, at Høgni Hoydal har inddelt danskere i tre grupper: De, der synes, det er fantastisk, og naturen er så flot. De ligeglade, og de som mener, Færøerne bare et til besvær.
- Mangfoldigheden er fuldkommen væk i disse perspektiver. Jeg vil gerne fortælle historien om Færøerne, så danskere får et mere varieret billede af, hvad landet er. At færinger er meget andet end det, Søren Ryge viser, og at næsten hver anden borger i Tórshavn har en akademisk uddannelse. Og også at forholdet mellem færinger og danskere er yderst sammensat, ligesom færingernes følelser for og imod Danmark og i spørgsmålet om egen identitet er det, siger Lisbeth Nebelong.
Lært meget om Færøerne
Under arbejdet med trilogien har Lisbeth Nebelong lært meget om Færøerne.
- Du kan sige, at jeg har betragtet Færøerne med fem forskellige blikke, der tilsammen har givet mig den nødvendige baggrund for at skrive bøgerne: Dels ved at opleve Færøerne som barn og ung, hvor det handler om at sanse omverden, kultur og mennesker. Dels ved som journalist at undersøge Færøerne og kulturmødet, og ved som master-studerende at prøve at forstå suverænitetsbestræbelserne og sætte dem ind i en historisk og akademisk ramme. Og endelig i form af den skønlitterære tilgang, der rummer samtlige blikke og skaber en større sammenhæng. Hvor historie, samfund og følelser bliver omdannet til noget andet – romanen, der på én gang kan sige noget om forholdet mellem Færøerne og Danmark og kulturmødet mellem de to folk.
I forbindelse med researchen til Færøblues tog Lisbeth tretten døgn med trawleren ”Brestir”.
- Færøblues er en såkaldt dannelsesroman om Kári. For at forstå ham, valgte jeg at stå til søs, fortæller hun, og det var en god oplevelse.
- Jeg lærte meget om færøsk kultur, og hvordan det må have påvirket Kári at være ombord. De fåmælte, men utroligt imødekommende og søde mænd, siger hun, der ikke blev søsyg og havde en god tur.
- Jeg spurgte, om jeg kunne hjælpe med noget, men skipperen så bare på mine tynde arme og sagde: Nej med de arme er du ikke til meget hjælp, slap du bare af, ler Lisbeth Nebelong.
En kærlighedshistorie
Trilogien Når engle spiller Mozart, Færøblues og Møde i mol er en kærlighedshistorie om danske Lisa og færøske Kári.
Lisa, der er datter af rigsombudsmanden, flytter til Færøerne som gymnasieelev. Som barn besøgte hun Færøerne i en sommerferie, hvor hun mødte Kári, som hun allerede da fik en helt særlig tilknytning til. De mødes igen, da hun flytter til Færøerne som ung, og de bliver forelskede. Og gennem Lisa og Kári belyser Lisbeth Nebelong de færøske følelser og identitetsproblematikker, og danskernes opfattelser af disse.
Lisbeth Nebelong flyttede selv til Færøerne som barn, fordi hendes far fik job på rigsombuddet. Som halvvoksen havde hun lyst til at komme tilbage, og fik arbejde som lærervikar på Skt. Frans Skúli, da hun som attenårig var blevet student. Hun har således boet på Færøerne både som barn og ung. Fra 1965-67 og 1973-74. To perioder, hvor man har alle sanser på vid gab, siger Lisbeth Nebelong og fortæller, at Færøerne gik hende direkte i hjertet.
Færøerne er musik
Musikken er et gennemgående tema i Lisbeth Nebelongs trilogi; indholdsmæssigt og i titlerne.
- For mig er Færøerne musik. Det stammer muligvis fra William Heinesen og hans historie om de fortabte spillemænd, men musik fyldte også meget i mit liv, da jeg boede der, siger Lisbeth Nebelong.
Hun følte sig ensom, da hun flyttede tilbage til Færøerne i 1973, men det ændrede sig, da hun kom i koret hos Ólavur Hátún, som i dag er ”Havnarkórið”, og hun benytter således musikken som klangbund under trilogien.
Selv om Færøerne altid vil være en del af hende, har Lisbeth Nebelong, ligesom hovedpersonen Lisa, indset at hun for altid vil være en udenforstående. At hun altid vil blive betragtet som gæst, og som dansker – med alt, hvad det indebærer.
Boks: Trilogien
Den seneste bog i serien om Lisa og Kári, "Møde i mol", ligger nu hos boghandlerne, og en trilogi om forholdet og følelserne mellem Færøerne og Danmark er færdigt. Den første bog, "Når engle spiller Mozart" udkom i 2003. Den var historien om Lisa, der flytter til Færøerne som ung og møder sin sjæleven, Kári. Kulturforskellen mellem de to er dog så stor, at de vælger at leve hver for sig, men mødes igen på Færøerne som voksne. "Når engle spiller Mozart, holder de fri", hedder det i bogen. I den sætning, som også ligger til grund for titlen, ligger, at englene glemmer at holde øje med Lisa, da hun vælger fremtid, og derfor fravælger Kári til fordel for en karriere som advokat i København. Bog nr. 2, "Færøblues", udkom i 2008, handler om Kári og er en dannelseshistorie om udviklingen fra dreng til mand. Tredje og sidste bog, "Møde i mol" handler om, hvordan de to mødes igen som 50-årige. Livet og de valg, de har truffet, står ikke til at ændre, og bogen er et forsøg på at favne ambivalensen i følelserne mellem Færøerne og Danmark i rigsfællesskabet. Dette har forfatteren valgt at belyse gennem kærlighedshistorien mellem Lisa og Kári.
Fakta
Lisbeth Nebelong er født i København i 1955. Hun er vokset og i Danmark og på Færøerne. Hun er journalist, forfatter, merkonom og Master of Public Management. Foruden romanerne om Lisa og Kári har hun skrevet bøger om privatøkonomi og "Turen går til Færøerne" på Politikens Forlag.
Tak til journalist Marjun Dalsgaard og fotograf ved Sosialurin, Àlvur Haraldsen samt til avisen for tilladelse til at gengive artiklen på såvel færøsk som i dansk oversættelse.
|
 |
