Forsiden
Foredrag
Novellekredsen
Trilogien
Sidste nyt
Når engle
spiller Mozart
Færøblues
Møde i mol
Turen går til
Artikler
Pressefotos

Interview ved Anna V. Ellingsgaard i den færøske avis Sosialurin 14. december 2007:

Med bogen Færøblues giver forfatteren Lisbeth Nebelong et bud på, hvordan det føles at være færing, fanget mellem gammelt og nyt, og i sammenstødet mellem færøsk og dansk kultur.

”Det er sjovt med dig, Kári, sagde hun. – Faktisk tænker jeg slet ikke på dig som færing.”
Da rigsombudsmandsfruens ord falder i sidste halvdel af romanen Færøblues, er det ikke kun hovedpersonen, sekstenårige Kári, der krymper sig. Også læseren ved, at forfatteren Lisbeth Nebelong her bevæger sig ud på sprængfarligt område i sin nye roman. For hvad vil det i grunden sige at være færing? Eller endnu mere ømtåleligt: Hvad vil det sige at være færing, når store dele af den historiske bagage på den ene eller anden måde er dansk?

”Typisk dansk”
En færøsk læser fristes muligvis også til at spørge, om det ikke er lige lovlig indbilsk af en kvindelig dansk forfatter at tro at hun ved, hvordan det er at være en seksten år gammel dreng i tressernes Tórshavn. Eller for den sags skyld, hvordan det i det hele taget er at være færing.
Lisbeth Nebelong smiler, mens hun ryster på hovedet.
- Nej, jeg bilder mig aldeles ikke ind, at jeg ved, hvad det vil sige at være færing. Min opgave som forfatter er at forestille mig det og derefter at overlade det til hovedpersonen, Kári, at fortælle, hvordan det føles. I Færøblues er jeg på opdagelsesrejse i dette særlige færøsk-danske univers, som altid har betaget mig – og som jeg i et vist omfang føler mig som en del af, siger Lisbeth Nebelong og hentyder til, at hun selv har boet på Færøerne i flere omgange.
I romanen kommer de færøsk-danske kultursammenstød først og fremmest til udtryk i venskabet mellem Kári og Erik, søn af den danske rigsombudsmand. Men Erik spiller også en anden meget væsentlig rolle i romanen. Forfatteren er nemlig ret overbevist om, at det især er i mødet med mennesker fra andre kulturer, at vi ser os selv i et klarere lys. Hvis vi altså er åbne overfor det.
Denne mulighed får Kári i rigeligt mål i venskabet med Erik, der er hamrende træt af ”underlegenhedsfølelsen” hos færingerne, der alle for længst var døde, hvis misundelse var en dødelig sygdom.
Men hvad kan Kári eller andre færinger bruge sådanne ”sandheder” til?
- Det må være op til læseren at vurdere. Selv mener jeg, at det siger mest om Erik selv, at han går og fyrer sådan noget af. Det er jo ikke fordi han er ond, men hans situationsfornemmelse som dansker på Færøerne er bestemt ikke noget at prale af, siger Lisbeth Nebelong.
Og det ved Kári også. Hurtigt lærer han at give igen med samme mønt og lader Erik vide, at han er dødtræt af ”typiske” danskere, som kommer slæbende til Færøerne med egne normer og værdier uden at ænse det land, de er kommet til.

Mulighed for at vælge
Dialoger som disse gør ofte Færøblues ret morsom at læse, men det er ikke kun for deres underholdningsværdi, at de har fået plads i fortællingen.
Ifølge Lisbeth Nebelong er de et forsøg på at vise, hvor tåbelig og formålsløs, denne opdeling i danskere og færinger i virkeligheden er. Hvis ikke vi lærer at hæve os op over denne ”os og dem” tankegang, kommer der næppe nogensinde noget konstruktivt ud af forbindelsen mellem Færøerne og Danmark. Og det vil være en stor skam, synes hun.
Selv mener hun ikke, det er naivt at tro på et positivt fællesskab mellem nationerne på trods af, at Færøerne ikke er en selvstændig nation.
- Færøblues er først og fremmest en beskrivelse af forholdet mellem mennesker. Erik og Kári kan vælge, om de ser hinanden som henholdsvis ”dansker” og ”færing” – med alle de stereotype medbetydninger, det fører med sig. Eller de kan vælge at se hinanden som personerne Erik og Kári, som jo er så meget andet også, siger Lisbeth Nebelong.
Ifølge forfatteren er det derfor i høj grad op til mennesker selv, om de vil lade sig styre og begrænse af ydre omstændigheder, såvel i samværet med hinanden som i forsøget på at skabe sin egen identitet.

Gæst i eget liv
Spørgsmålet om at vælge bliver således et tema på flere niveauer i Færøblues, hvor det især er Káris forsøg på at finde fodfæste i livet, der giver historien fremdrift.
Som lille dreng er Kári overbevist om, at han skal være skipper ligesom sin far, men allerede på sin første tur til søs kommer han i tvivl. Kærligheden til musikken lokker stadigt mere, og selv om han ved, at det vil skuffe faren, vælger han sømandslivet fra. Ikke at livet på havet på nogen måde havde været den letteste beslutning – snarere tværtimod.
For at få en fornemmelse af, netop hvad livet som sømand indebærer, mønstrede Lisbeth Nebelong med trawleren ”Brestir”, mens hun skrev Færøblues. De tretten dage, hun var med skibet, gav hende mulighed for at tale med mandskabet om livet ombord og om at længes hjem.
- Noget, som gik igen i disse samtaler, var, at selv om mændene trivedes fint med at være længe på havet, betød det, at de ofte følte sig som gæster i deres egne hjem, når de kom i land, pointerer hun.
I Færøblues overfører Lisbeth Nebelong denne følelse af at være gæst til Kári, der føler sig som gæst i sit eget liv – som om han er med i ” et skuespil, hvor der ikke havde været råd til scenograf og hvor også suffløren var strøget af lønningslisten”.
Til sidst er Kári ved at blive kvalt i denne ”færøske tilstand”, hvor snæversyn og smålighed gennemsyrer alt. Da Færøerne efterhånden også bliver en fysisk hindring for, at han kan følge sin drøm om at blive professionel musiker, vælger han som nittenårig han at rejse bort.

Generationsroman
For Kári er beslutningen om at emigrere en slags oprør og protest. Omvendt havde han næppe haft denne mulighed, hvis ikke han havde været barn af tresserne. Forfatteren lægger heller ikke skjul på, at hun med Færøblues har ønsket at beskrive sin egen generation, tressergenerationen, som var den første, der for alvor havde muligheden for at vælge sin egen livsvej. Desuden håber hun, at romanens færøsk/danske univers kan give et særligt bidrag til beskrivelsen af denne periode i færøsk litteraturhistorie.
- Der er ikke skrevet særlig mange færøske romaner om denne epoke, og jeg synes, det ville være synd, hvis den bare gik i glemmebogen. Ud over de færøsk/danske spændinger havde jeg samtidig lyst til at undersøge, hvad det gør ved mennesker, når så voldsomme forandringer sker i så lille et samfund, siger Lisbeth Nebelong og hentyder til skiftet fra traditionelt fiskersamfund til velfærdssamfund.
For Kári betyder dette skift, at hele hans identitet som færing er truet. Eller som hans onkel siger: ”Det er nu, du skal beslutte dig for, om du vil blive ved at være færing eller om du vil være professionel musiker”.
En tid lang vakler Kári, hvor det især er farmoren og hele den velkendte tryghed, hun repræsenterer, der får ham til at tvivle. Alligevel vælger han ikke bare at vende Færøerne ryggen, men også at ryste hele sin færøske identitet af sig ved blandt andet at ændre måden, hvorpå hans navn staves.

Vovestykke
På trods af, at Kári får et godt liv i udlandet, er der ingen tvivl om, at han føler sig som offer i den kulturelle og politiske strid mellem Færøerne og Danmark.
- Som ung er Kári fanget i en fælde, hvor han skiftevis hader og lovpriser alt, hvad der er dansk. Han kan helt enkelt ikke rumme tanken om, at der måske findes en tredje vej, siger Lisbeth Nebelong og tilføjer, at problemet er, at sådanne enten-eller-holdninger rammer dig som en boomerang, fordi du bliver ved at være fastlåst og ikke kommer videre.
- Det kan så være en forklaring. Men jeg tror ikke, at det kan bruges som undskyldning længere for, at f.eks. en dansk og færøsk nation ikke kan komme overens på frugtbar vis, siger Lisbeth Nebelong.
Med Færøblues kommer forfatteren selv med et bud på, hvordan en slags forsoning kan finde sted. Efter femogtyve år i udlandet og en lang vågenat på Hotel Føroyar lader hun omsider Kári tage endelig stilling. Han vælger at tage sine børn med rundt i Tórshavn og fortælle dem om de smukke steder, hvor han voksede op. Billedlig talt bliver hans nye syn på gader og stræder således denne forsonende vej, de kommende generationer må forsøge at gå.
Káris famlen efter en tredje vej er en udfordring, som forfatteren har nemt ved at identificere sig med.
- Du spurgte, om ikke det er temmelig dristigt af mig at komme med en bog som denne. Jo, det er det, men det kræver også mod at udfordre fortidens tunge åg. I den forstand er Færøblues bestemt noget af et vovestykke, erkender Lisbeth Nebelong.
Et kort øjeblik ser forfatteren lidt nervøs ud ved tanken om romanens modtagelse på Færøerne. Men allermest glæder Lisbeth Nebelong sig over, at bogen nu ligger som et håndgribeligt forsøg på at udfordre det spændte forhold mellem Færøerne og Danmark.

Stor tak til Anna V. Ellingsgaard for at rette den danske oversættelse af ”Føroyska fólkasálin undir luppin” igennem - og for tilladelse til at bringe artiklen her.