| Anmeldelse i Vejle Amts Folkeblad & Fredericia
Dagblad 29.1.2008
af Arne Mariager
Hverken forlag eller forfatter lægger skjul på, at
romanen Færøblues - Drengen med celloen
handler om forholdet mellem Færøerne og Danmark,
den gamle kolonimagt. At dyre bloktilskud, sociale problemer og
konservativ, religiøs intolerance er en del af danskernes
opfattelse af de tågeomkransede øer i Nord. Og nu
kommer så bogen, der skildrer forholdet på færøske
præmisser....
Nægtes kan det ikke, at det dansk-færøske forhold
spiller en rolle i romanen. Men det vil være synd og dybt
uretfærdigt at gøre Færøblues -
Drengen med celloen til en bog, der kommer slæbende
med et politisk budskab. Der er tale om noget så prægtigt
som en stor, dansk kærlighedsroman. Om en storartet fortælling,
der hovedsageligt foregår på Færøerne.
En roman, der fortæller om kvinder og mænd, om livet,
om udfordringer, muligheder og valg. Som tilværelsen byder
sig for det enkelte menneske. Om man er fra Færøerne
eller fra Vejle. Lisbeth Nebelong har simpelthen skrevet en god
roman.
Pilen peger bare opad
Drengen med celloen er en selvstændig roman og kan læses
som sådan. Men den er en del af en tænkt trilogi om
det dansk-færøske kulturmøde. Den første
i rækken Når engle spiller Mozart kom i 2003,
og flere anmeldere var glade for den bog. Mon ikke gaspedalen
trampes helt i bund med den nye roman ….
Drengen med celloen virker langt stærkere, mere
moden – og har et stærkere persongalleri end forgængere.
Pilen peger klart i den rigtige retning for Lisbeth Nebelongs
forfatterskab. Der er tale om en erfaren skribent. Lisbeth Nebelong,
født i 1955 er journalistuddannet. Hun har bl.a. arbejdet
på Berlingske Tidende, Københavns Radio og lavet
morgen-tv for TV2. Hun har skrevet flere populære bøger
om privatøkonomi og debuterede som romanforfatter i 2003
med Når engle spiller Mozart. Det var
en pæn debut. Men heller ikke mere. Den anden roman i rækken
er anderledes vedkommende. Den rummer saft og kraft. Der er smukke,
erotiske beskrivelser. Der er portrætter af mennesker, så
man synes, man kan se og høre dem. Der er stilfærdige
beskrivelser af den enorme færøske natur. Netop stærke
i stilfærdigheden, fordi den natur ikke behøver overdrivelser.
Det er en troværdig bog i handling og persongalleri.
Blues for mennesker
Bogen handler om mennesker. Men også om musik. Naturligvis,
når mødet mellem et ungt, talentfuldt menneske, der
prøver at leve evnerne ud indenfor den klassiske musik,
og en smuk, klog, anderledes kvindelig spillelærer, er den
bærende del af historien. Kvinder og mænd kender de
fleste af os noget til. Det gør Lisbeth Nebelong også,
og der er en sensualitet og styrke i nogle af de erotiske skildringer,
som ikke er hverdagskost hos kvindelige, danske forfattere. (Af
og til sidder man med følelsen af, at de stadigvæk
tror på historien om storken …).
Men Lisbeth Nebelong har researchet godt og grundigt. Hun tager
os vidt omkring i denne bog. Vi lærer om mennesker. Men
vi kommer også med på en tur ind i den klassiske musik.
Det er godt gået af en forfatter at skrive om klassisk musik,
så en læser, der er til viser og rock, sætter
sig ned og hører klassisk. Fordi musikken er omtalt i en
roman …
Historien er enkel. Drengen Kári vokser op i Thorshavn.
Han møder den fremmede fugl, der er landet for en kortere
periode, i form af den italienske spillelærer. Hun forfører
ham. Betager ham. Og besætter ham. Måske er besættelsen
gensidig. Og omkring dem er andre personer taget med, som noder
på papiret. Der er drengens forældre og onkel. Der
er kvindens mand. Der er de andre unge kvinder, som Kári
kender og egentlig var interesseret i. Da der skete noget …
Og der er sladderen …. Hvis den er der. For det er ikke
altid, man hører den.
Skal vi resignere
Kári kommer over savnet. Han har ikke noget valg. For
en dag er italienerne borte. Der kommer andre piger/kvinder i
hans liv. Han drager til Norge. Gør karriere – og
vender 25 år senere hjem til Færøerne i forbindelse
med en gæsteoptræden. Og naturligvis søger
han ind i sig selv, genkalder sig historien – og ser de
valg, han traf, på den afstand, der gør, at man nu
og da ser mere klart, end da man stod i situationerne. Der er
masser af munterhed i denne roman. Men den er alligevel først
og fremmest alvorlig. Titlen dækker godt. Blues.
Måske ikke så meget for Færøerne, som
for mennesker. Skal vi resignere her i livet? Eller skal vi ultimativt
søge at realisere drømmene. Vælge lidenskaben
i stedet for fornuften? Tage udfordringen i stedet for trygheden?
Vælge vildskab frem for hjemlig hygge? Papegøjen
i buret bliver måske 100 år. I naturen var den bukket
under længe før, men så havde den også
prøvet at flyve højt, parre sig, slås med
rivalerne – og bide i en frisk papaya …
Hvert menneske træffer sine valg. Hvert menneske træffer
dem forskelligt. Derfor er Færøblues ikke bare en
bog om danskere og færinger, om store og små - men
mere om mænd og kvinder, om livet. Om muligheder og oplevelser
- men også om ensomhed, tvivl, mangel på mod, om resignation.
Sådan er det med blues …
Tak til chefredaktør Arne Mariager, Vejle Amts Folkeblad
& Fredericia Dagblad for tilladelse til at gengive anmeldelsen
i sin fulde længde.
|
 |
