I februar 2000 vender cellisten Kári efter
25 år hjem til Tórshavn for at give koncert. Gensynet
med barndommens land vækker erindringen om alle de skelsættende
begivenheder, der gjorde ham til mand og kunstner.
På omslaget: Drengen med celloen.
Originaludgave: 2008.
Emne: drenge / mænd / kunstnere / musik / mor-søn
forholdet / far-søn forholdet / pubertet / Færøerne
Lektørudtalelse
Anvendelsesmuligheder/målgruppe/niveau
Socialrealistisk roman fra Færøerne om drengen Kári's
udvikling fra dreng til mand i perioden 1965-1975. Fokus er på
identitet, musik og erotik og på den færøske
natur og kultur. Et flot omslag med stemningsfuldt luftfotografi
vil tiltale målgruppen, der er en bred kreds af lidt ældre
læsere.
Beskrivelse
I år 2000 vender cellisten Kári efter 25 år
tilbage til Thorshavn for at give koncert. Det sætter minderne
i gang, og romanen fortæller kronologisk om hans liv fra
9-års alderen og til han bliver student og rejser til Norge
for at uddanne sig. Kári vælger musikken i stedet
for fiskeriet og bliver en enspænder. Romanen beskriver
især følelser og stemninger og gør det detaljeret,
hvad enten det drejer sig om musik eller livet ombord på
en fiskerkutter. Kári beskrives med stor indfølelse
og fremstår psykologisk troværdig. Teksten er velskrevet,
men lidt omstændelig. Forfatteren har boet på Færøerne
nogle år i sin barndom og har derudover lavet god research.
Hun er uddannet journalist og især kendt for en række
bøger om privatøkonomi.
Sammenligning
Danske Lisa som Kári er forelsket i, er hovedperson i forfatterens
debutroman fra 2003: Når engle spiller Mozart. Den har samme
opbygning og nogle handlingssammenfald, men set fra anden vinkel.
Der er planlagt tre romaner, der beskriver det dansk-færøske
kulturmøde. De to foreliggende romaner kan læses
helt selvstændigt.
Samlet konklusion
En velskrevet udviklingsroman med brede anvendelselsmuligheder
Nebelong, Lisbeth
Færøblues / Lisbeth Nebelong. - [Højbjerg]
: Hovedland, 2008. 399 sider, 268 kr.
ISBN-13: 978-87-7070-005-4;
2008/Lektør Birgit Sloth
|