Lisbeth Nebelong
   


ffForsiden
vvTrilogien
vvTuren går til
vvForedrag
xxMøde i mol
Når engle
spiller Mozart

Færøblues
Artikler
Sidste nyt
Pressefotos



 

Blues for cello og piano

 

Anmeldelse i Vejle Amts Folkeblad & Fredericia Dagblad 29.1.2008

af Arne Mariager

Hverken forlag eller forfatter lægger skjul på, at romanen Færøblues - Drengen med celloen handler om forholdet mellem Færøerne og Danmark, den gamle kolonimagt. At dyre bloktilskud, sociale problemer og konservativ, religiøs intolerance er en del af danskernes opfattelse af de tågeomkransede øer i Nord. Og nu kommer så bogen, der skildrer forholdet på færøske præmisser....
Nægtes kan det ikke, at det dansk-færøske forhold spiller en rolle i romanen. Men det vil være synd og dybt uretfærdigt at gøre Færøblues - Drengen med celloen til en bog, der kommer slæbende med et politisk budskab. Der er tale om noget så prægtigt som en stor, dansk kærlighedsroman. Om en storartet fortælling, der hovedsageligt foregår på Færøerne. En roman, der fortæller om kvinder og mænd, om livet, om udfordringer, muligheder og valg. Som tilværelsen byder sig for det enkelte menneske. Om man er fra Færøerne eller fra Vejle. Lisbeth Nebelong har simpelthen skrevet en god roman.

Pilen peger bare opad

Drengen med celloen er en selvstændig roman og kan læses som sådan. Men den er en del af en tænkt trilogi om det dansk-færøske kulturmøde. Den første i rækken Når engle spiller Mozart kom i 2003, og flere anmeldere var glade for den bog. Mon ikke gaspedalen trampes helt i bund med den nye roman ….
Drengen med celloen virker langt stærkere, mere moden – og har et stærkere persongalleri end forgængere. Pilen peger klart i den rigtige retning for Lisbeth Nebelongs forfatterskab. Der er tale om en erfaren skribent. Lisbeth Nebelong, født i 1955 er journalistuddannet. Hun har bl.a. arbejdet på Berlingske Tidende, Københavns Radio og lavet morgen-tv for TV2. Hun har skrevet flere populære bøger om privatøkonomi og debuterede som romanforfatter i 2003 med Når engle spiller Mozart. Det var en pæn debut. Men heller ikke mere. Den anden roman i rækken er anderledes vedkommende. Den rummer saft og kraft. Der er smukke, erotiske beskrivelser. Der er portrætter af mennesker, så man synes, man kan se og høre dem. Der er stilfærdige beskrivelser af den enorme færøske natur. Netop stærke i stilfærdigheden, fordi den natur ikke behøver overdrivelser. Det er en troværdig bog i handling og persongalleri.

Blues for mennesker

Bogen handler om mennesker. Men også om musik. Naturligvis, når mødet mellem et ungt, talentfuldt menneske, der prøver at leve evnerne ud indenfor den klassiske musik, og en smuk, klog, anderledes kvindelig spillelærer, er den bærende del af historien. Kvinder og mænd kender de fleste af os noget til. Det gør Lisbeth Nebelong også, og der er en sensualitet og styrke i nogle af de erotiske skildringer, som ikke er hverdagskost hos kvindelige, danske forfattere. (Af og til sidder man med følelsen af, at de stadigvæk tror på historien om storken …).
Men Lisbeth Nebelong har researchet godt og grundigt. Hun tager os vidt omkring i denne bog. Vi lærer om mennesker. Men vi kommer også med på en tur ind i den klassiske musik. Det er godt gået af en forfatter at skrive om klassisk musik, så en læser, der er til viser og rock, sætter sig ned og hører klassisk. Fordi musikken er omtalt i en roman …
Historien er enkel. Drengen Kári vokser op i Thorshavn. Han møder den fremmede fugl, der er landet for en kortere periode, i form af den italienske spillelærer. Hun forfører ham. Betager ham. Og besætter ham. Måske er besættelsen gensidig. Og omkring dem er andre personer taget med, som noder på papiret. Der er drengens forældre og onkel. Der er kvindens mand. Der er de andre unge kvinder, som Kári kender og egentlig var interesseret i. Da der skete noget … Og der er sladderen …. Hvis den er der. For det er ikke altid, man hører den.

Skal vi resignere

Kári kommer over savnet. Han har ikke noget valg. For en dag er italienerne borte. Der kommer andre piger/kvinder i hans liv. Han drager til Norge. Gør karriere – og vender 25 år senere hjem til Færøerne i forbindelse med en gæsteoptræden. Og naturligvis søger han ind i sig selv, genkalder sig historien – og ser de valg, han traf, på den afstand, der gør, at man nu og da ser mere klart, end da man stod i situationerne. Der er masser af munterhed i denne roman. Men den er alligevel først og fremmest alvorlig. Titlen dækker godt. Blues.
Måske ikke så meget for Færøerne, som for mennesker. Skal vi resignere her i livet? Eller skal vi ultimativt søge at realisere drømmene. Vælge lidenskaben i stedet for fornuften? Tage udfordringen i stedet for trygheden? Vælge vildskab frem for hjemlig hygge? Papegøjen i buret bliver måske 100 år. I naturen var den bukket under længe før, men så havde den også prøvet at flyve højt, parre sig, slås med rivalerne – og bide i en frisk papaya …
Hvert menneske træffer sine valg. Hvert menneske træffer dem forskelligt. Derfor er Færøblues ikke bare en bog om danskere og færinger, om store og små - men mere om mænd og kvinder, om livet. Om muligheder og oplevelser - men også om ensomhed, tvivl, mangel på mod, om resignation. Sådan er det med blues …

Tak til chefredaktør Arne Mariager, Vejle Amts Folkeblad & Fredericia Dagblad for tilladelse til at gengive anmeldelsen i sin fulde længde.

 

   
.