Lisbeth Nebelong
   


ffForsiden
vvTrilogien
vvTuren går til
vvForedrag
xxMøde i mol
Når engle
spiller Mozart

Færøblues
Artikler
Sidste nyt
Pressefotos



 

 

Færø-lancering af Møde i mol

Fem uger efter udgivelsesreceptionen i København gik turen til Færøerne, og allerede ved ankomsten til Tórshavn om aftenen den 24. april ventede en herlig hilsen fra Hotel Hafnias receptionschef, Sunniva Arge: Hvidvin, et fad med frisk frugt og lækre chokolader.

Næste morgen klokken 10 var der aftalt radiointerview med Anna. V. Ellingsgaard på Kringvarp Føroya, og klokken 13 gjaldt det portrætinterviewet med Marjun Dalsgaard til den færøske avis, Sosialurin.

 

Derefter var det tid til en lille rundtur i Tórshavns midtby, der fejrede flagdagen med taler, musik og masser af mennesker i gaderne. xx

Lørdag den 26. april klokken 16 skulle udgivelsen af ”Møde i mol” så fejres med reception i ”Panorama” på toppen af Hafntia.
Det flotte lokale med udsigt over by, fjelde og fjord var pyntet med danske og færøske flag, og midt i rummet stod en stor buffet med ny-nordiske lækkerier fra hotellets køkken; bl.a. ”lakseruller”, små bruschettaer med skærpekød og mini-brownies.
Venner, bekendte, litterater og læseheste væltede ind, og boghandler Oddbjørg Christiansen og Paulina Winther fra H.N. Jacobsens Bókahandlil fik travlt med at sælge eksemplarer af  både ”Møde i mol”, ”Færøblues” og ”Når engle spiller Mozart”. Hoteldirektør Oddbjørg Højgaard bød velkommen og annoncerede, at der i dagens anledning ville blive arrangeret besøg på ”Lisas værelse”, hjørneværelset på fjerde sal, hvor den danske romanhovedperson har filosoferet over sit livs komplicerede kærlighed til Kári og Færøerne.
På vegne af Helena Dam á Neystabø, der var i Irland på dagen, holdt Katrin á Neystabø  sin mors tale til forfatteren, en fin og morsom fortælling om at leve med i tolv års romanproces, være på research i fjeldet og rundt omkring på øerne. xxSå var det tid til oplæsning, spørgsmål og svar om romanerne i almindelighed og ”Møde i mol” i særdeleshed, og gæsterne fik bl.a. historien om, hvordan kunstneren Edward Fuglø, der også deltog, kom til at udarbejde det finurlige fugleomslag til den sidste, selvstændige roman i trilogien. xxAdskillige havde allerede læst roman nr. 3, og boghandler Oddbjørg blev hørt forsikre en kvinde om, at ”kunne du lide ”englebogen”, vil du elske ”Møde i mol”.
Køen for at få signeret bøger voksede, og der blev leet og snakket minder med bl.a. to gamle elever fra  3. b i ”Nonneskolen”, Maud og Tove, der siden sidst var blevet fyrre år ældre, men var lige så søde og sjove som dengang i 1974. Også Rakul Napoleonsdóttir, der skrev speciale om ”Når engle spiller Mozart” ved Aarhus Univesitet i 2009, var blandt de mange, der skulle have signeret ”Møde i mol” og udveksle nyt. xx

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Troubadouren og singer-songwriteren Jensina Olsen fortalte om og spillede to numre fra ”Færøblues-turnéen” i Jylland i 2008, ”Lívið lær” og ”Eitt sindur av tí bláa”, og Elin Brimheim Heinesen rundede den festlige dag af med at synge sin fars, Jens Pauli Heinesens, digt ” Eitt dýpi av dýrari tíð” til sin egen smukke melodi.xx xx

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søndag den 27. april var hviledag med besøg i klosteret og hos Helena Dam á Neystabø med familie. Mandag den 28. april bragte Kringvarp Føroya 12 minutters interview i morgenudsendelsen Góðanmorgun Føroyar, fotograf Álvur Haraldsen fra Sosialurin tog billeder til avisportrættet i Hafnias restaurant, og fra klokken 14-15 var der signering hos boghandler Kári Árting, Rít og Rák i Tórshavns indkøbscenter, SMS, inden turen gik til Klaksvík.
En hurtig gæstevisit i Edward Fugløs unikke hus, og så til Klaksvíkar Bókasavn. Til en yderst velarrangeret og velbesøgt romanaften i bibliotekets hyggelige rammer under ledelse af stadsbibliotekar Annika Egholm og bibliotekar Durita Joensen.xx

Tusind tak til alle på Færøerne for en vidunderlig, hjertevarm og uforglemmelig mini-turné!

   
 
   
.