Lisbeth Nebelong
   


ffForsiden
vvTrilogien
vvTuren går til
vvForedrag
xxMøde i mol
Når engle
spiller Mozart

Færøblues
Artikler
Sidste nyt
Pressefotos



 

100 gode romaner

 

 

De ”100 gode” er romaner, noveller og digte, som bibliotekarerne anbefaler. Bøgerne er udvalgt i forbindelse med projekt Litteraturens Plads. Det er nyere bøger for en yngre målgruppe – men god litteratur er for alle aldre!

God læselyst – ønsker litteraturguiderne på Frederiksberg Bibliotek


Alas, Arvo: Pibefinderen. Woland, 2006. 77 sider Estlands tidligere ambassadør i Danmark, nu herboende journalist har skrevet en række fortællinger med piber i centrum: forholdet mellem piber og ejere, piber indbyrdes eller pibers forhold til andre fænomener. En charmerende bog med tydelig påvirkning fra H.C. Andersens fortællestil.
Andersen; Karlo: Pizzicato. Eget forlag, 2006. 166 sider En violin fremstillet i Cremona hos den italienske mester Nicolo Amati i 1656 krydser mange skæbner og synes at bringe uheld.
Andkjær Olsen, Ursula: Ægteskabet mellem vejen og udvejen. Gyldendal, 2005. 231 sider Digte og korte prosatekster i en stor, underholdende, fantasifuld og egentlig ganske dagligdags samling, som arbejder med ordspil, rim, citater og talemåder. Indholdet strækker sig fra dagens politik over naturen til kærlighed og nærvær.
Audur Jónsdóttir: Dem i kælderen. Tiderne Skifter, 2006. 261 sider Klara og Svenni lever fint og velordnet i Reykjavik, men under en gourmetmiddag med et tjekket vennepar sker der uventede og barokke ting, som kaster lys over Klaras normløse opvækst hos skæve hippieforældre.
Atwood, Margaret: Penelopiaden. Tiderne Skifter, 2005. 167 sider Hvad lavede Penelope i de 20 lange år, hvor hendes mand Odysseus føjtede rundt som kriger og eventyrer og lod sig forføre af bedårende kvinder? Margaret Atwoods bog er en moderne og underholdende fortolkning.
Bach Christensen, Steen: Hvide skygger. Borgen, 2005. 367 sider Bertel Thorvaldsen, der kommer fra usle kår, bliver en af tidens største billedhuggere: Han lever i Rom, hvor han med en elskerinde får en søn, som drukner i Tiberen, en tragisk begivenhed der præger Thorvaldsen resten af livet.
Barceló, Elia: Guldsmedens hemmelighed. Borgen 2005. 82 sider En mand vender tilbage til sin barndomsby, Villasante, inden han skal rejse til New York. Her havde han en kort, intens kærlighedsaffære med den tyve år ældre Celia. Nu genfinder han hende, og kærligheden kan igen blomstre, mens tiden hele tiden forskyder sig.
Barry, Sebastian: Og alt blev stille. Cicero, 2006. 233 sider Irske Willie Dunne melder sig som frivillig til den engelske hær under 1. verdenskrig og tilbringer trøstesløse år i Flanderns skyttegrave, mens både den politiske og familiemæssige hjemmefront krakelerer og gør ham mere og mere desillusioneret.
Bergfjord, Sissel: Min morfars stemme. Gyldendal, 2006. 178 sider.
Kajsa er sidst i tyverne og er taget alene på ferie i familiens hytte i Norge. Hun er meget tæt på naturen, går ture, sejler på søen, drikker rødvin foran pejsen – og bliver urolig når det bliver mørkt. Hendes morfar byggede hytten. Kajsa nåede ikke at kende ham men føler alligevel en stærk tilknytning til ham og bruger sit ophold i hytten til at lede efter spor efter ham. En meget velskrevet og sansemættet roman.
Bitsch-Larsen, Stine: På kongens befaling. Lohse, 2004. 190 sider I 1700-tallet fordrives forfatterens slægt fra Tyskland og tager mod tilbuddet om at bo på den jyske hede. Det bliver svært, fordi de mødes med intolerance af de fjendtligt indstillede danske hedebønder.
Blendstrup, Jens: Gud taler ud. Samleren, 2004. 148 sider
En selvbiografisk roman, hvor der fortælles om tilværelsen i parcelhuset i Risskov ud fra sønnens synspunkt, med faderen, Gud, i en absolut hovedrolle, på godt og ondt.
Brunner, Ernst: Edith. Tiderne Skifter, 2006. 262 sider Den svensk-finske poet Edith Södergran levede et kort, men hektisk liv i begyndelsen af 1900-tallet, med krige lige uden for dørene og tuberkulose og dødsangst i sin egen krop. Alligevel formåede hun at skrive fem meget udtryksfulde digtsamlinger.
Buchan, Elizabeth: Den gode hustru. Lindhardt og Ringhof, 2005. 205 sider Efter 20 års loyalitet og samarbejde med sin mand Will, parlamentsmedlem og minister, får Fanny behov for at genfinde sig selv og opsøger derfor sin fars rødder i et italiensk vinbondesamfund.
Bolt, Nina: Passionsspil. Tiderne Skifter, 2005. 147 sider En violin fremstilles i revolutionsåret 1794 i Paris af den berømte violinbygger Nicolas Lupot og får en særlig historie frem til 1974. Da kommer den på auktion i Hamburg og en ung violistinde vil gøre næsten alt for at komme til at eje den.
Carroll, Susan: Mørkets dronning. Aschehoug, 2006. 478 sider Med 1500-tallets Frankrig som ramme, Katharina af Medici som skurken og Bartholomæusnatten som kulminationen i kampen mellem tro, overtro, heksekunst og videnskab, kæmper Justice Deauville, grev de Renard, for at vinde den skønne, vise kvinde Ariane Cheneys kærlighed
Christensen, Lars Saabye: Oscar Wildes elevator. Athene, 2005. 217 sider Noveller om drenge og mænd på forskellige steder i livet. På hver sin måde må de afprøve tilværelsen for at få udløst længslen efter at komme i nærkontakt med livet. Indhold: Radio ; Morderne ; Grisen ; Djævlens interval ; Gæsten ; Pretty things ; Gensynet ; Hvilestedet ; Hjælpemanden ; Oscar Wildes elevator ; Gaven ; Sædemanden.
Clante, Carsten: Klassen. Sohn, 2006. 164 sider De to venner Henrik og Lars går sammen i gymnasiet. Året er 1952, og vi følger deres oplevelser i klassen med klikedannelserne, de mærkelige lærere og den groteske undervisning. Uden for skolen har de to venner også mange oplevelser sammen, mens de modnes, og så begynder pigerne jo også at have en vis interesse.
Dahl, Kjell Ola: Manden i Vinduet.Samleren, 2006. 399 sider
Kriminalroman. En mand findes dræbt siddende nøgen i en lænestol i en antikvitetshandlers vindue. Politifolkene Gunnarstranda og Frølich har kun få holdepunkter, bl.a. en talkombination skrevet med tusch på den døde. 2
Dai, Sijie: Muo og de kinesiske jomfruer. Borgen, 2005. 281 sider Muo er psykoanalytiker, og er i Frankrig for at studere. Da hans ungdoms kærlighed bliver fængslet, tager han tilbage til Kina for at redde hende ud af fængslet. Men den onde og griske dommer Di vil ikke tage mod bestikkelse. Han vil beholde jomfruen, og så må Muo tage andre midler i brug.
Dalgaard, Ole: Italiensrejsen. Hovedland, 2006. 125 sider En dansk mand og en tysk kvinde mødes på en restaurant i London og forelsker sig, selv om de begge er gift. De bliver dog skilt og gift med hinanden og planlægger en stor Italiensrejse, da hun får konstateret kræft.
Ekuni, Kaori: Blink blink. Bazar, 2006. 187 sider Sælsomt rørende fortælling om den psykisk ustabile Shoko og hendes homoseksuelle mand Mutsuki. De har giftet sig for at imødekomme familiens ønske om "normalitet", men finder dog deres helt eget fællesskab.
Ejrnæs, Anne Marie: Tilde i Tuse. Gyldendal, 2006. 203 sider
Tilde er en stærk kvinde, der hele livet søger en mening med tilværelsen: da hun som 21-årig i 1912 bliver lærerinde, i sit ægteskab og i sin rolle som mor til Gustav.
Eriksen, Inge: En kvinde med hat. Gyldendal, 2005. 397 sider
Ida Francescas liv kommer til at bære præg af 1900-tallets udvikling: født i middelklassen og gift ind i overklassen, men med mange relationer såvel tilbage til Den spanske Borgerkrig og den 2. verdenskrig som til Cubakrisen og den europæiske historie.
Follett, Ken: Sneet inde. Cicero, 2005. 330 sider Et planlagt indbrud mod en medicinalfabrik i Skotland, der skal skaffe dødelige antistoffer til terrorister, besværliggøres af en voldsom snestorm, der hæmmer både forbrydere og forfølgere.
Fruelund, Simon: Borgerligt tusmørke. Gyldendal, 2006. 112 sider
Korte øjebliksbilleder af beboerne i et villakvarter og et højhusbyggeri i en københavnsk forstad.
Gao, Xingjian: Dengang jeg købte en fiskestang til min bedstefar. Gyldendal, 2005. 167 sider Elleve noveller fra det gamle og det nye Kina. Indhold: Dengang jeg købte en fiskestang til min bedstefar ; Den Fuldkomne Nådes tempel ; Et trafikuheld ; Havet ; I Parken ; Krampe ; Om sne, regn og andet ; På den anden side af floden ; På vej ; Skomageren og hans datter ; Venner Emne: Kina.
Garbers, Lotte: Pendul. Gyldendal, 2005. 251 sider Dittes standardliv ændres brat ved mandens død af kræft. Hun rejser derefter med sønnen til Vietnam og møder en ny kærlighed, så hun endelig kan få løst op for sorgen.
Garrity, Jennifer Johnsen: Et sted i hjertet. Hovedland, 2003. 244 sider I 1864 flygter Hans fra Ærø til Amerika. En brors gamle adresse fører ham gennem et langt begivenhedsrigt liv til Californien. Han vender dog til sidst tilbage til Danmark.
Giacobbe, Maria: Folk fra Poju Luadu. Gyldendal, 2006. 318 sider Den 90-årige Ciro har sluttet cirklen ved at flytte hjem til sin fødeø, måske Sardinien, og med ham 3
som udgangspunkt fortælles krøniken om en slægt, et samfund og verden i det 20. århundrede.
Gregory, Philippa: Den evige prinsesse. Cicero, 2006. 396 sider Den spanske prinsesse Katarina ankommer i 1501 til England som brud til prins Arthur. Hun ender dog med at blive gift med Henrik den Ottende og forstødes senere, da hun kun føder en datter.
Grytten, Frode: Flydende bjørn. Gyldendal, 2006. 247 sider Da en ung mand bliver fundet død i elven ved byen Odda, går den stedlige journalist Robert i gang med at grave i sagen. Er det en flok indvandrere, som har tvunget den unge mand ud i elven, eller ligger der andre motiver bag. Roberts research viser, at der under den idylliske overflade foregår mangt og meget lyssky, som ikke tåler at komme for en dag.
Grønfeldt, Vibeke: Mindet. Samleren, 2005. 364 sider. Livet på landet i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet, som det opleves af pigen Agate, der fortæller om forældre og søskende, tildragelser på egnen, hverdagen på gården. Grønfeldt, Vibeke: I min tid. Samleren, 2006. 348 sider.
2. del af Mindet. Vi følger Agate som nu bliver voksen, mor, robust håndværker- og husmandskone, som driver begge virksomheder effektivt men dækker over et følelsesliv med mindre sikkert fodfæste.
Grønlykke, Maria: Fisketyven. Gyldendal, 2003. 163 sider. Noveller om en række skæve eksistenser fra Vestfyn Indhold: Død over lysserne! ; Regardo og dem ; Skoleafslutning med frk. Klemmensen ; Birgit & Palle Sovesofa ; BP ; På kommunen ; 170668-1237 ; Nr. 14 ; Gåsetræk ; Et sted ; Methas ode til rødspætten ; Noget senere.
Guldager, Katrine Marie: Kilimanjaro. Gyldendal, 2005. 155 sider Noveller om Afrika og København Indhold: Hjemkomst ; Dreng i Dar es Salaam ; En adskilt person ; Professor ; Kilimanjaro ; Et spørgsmål om flysæder ; En klassisk situation ; Trafikulykke ; Alle børn er glade for at blive født ; Vi har allerede aftalt en pris ; Et kompliceret regnestykke.
Guldager, Katrine Marie: København. Gyldendal, 2006. 113 sider Noveller, der foregår i og handler om mennesker i København. Om moderne mennesker og om, hvor forskelligt skæbnen behandler os med de valgmuligheder, vi trods alt har. Indhold: Nørreport ; Indbrud ; Utterslev Mose ; Sammenstødet ; Pandekager ; Stengade ; En skilsmissehistorie ; En bænk i Tivoli ; Kysselæber ; Blomster ; Glaskuglen .
Helle, Helle: Rødby-Puttgarden. Samleren, 2005. 174 sider Skildring af søstrene Jane og Tines liv som ekspeditricer i parfumeriet på Rødby-Puttgarden-færgen engang i 1980'erne. Et jævnt, almindeligt og ufarligt liv, sådan set.
Henriksen, Levi: Sne vil falde på sne som faldt. Batzer & Co, 2005. 338 sider.
Et råt og ømt portræt af 2 outsiderbrødre. Vi er i Norge – tæt ved den svenske grænse i en lille bygd Skogli. Det er streng isvinter. Hertil vender den prøveløsladte Dan hjem. Broren Jacob er netop blevet begravet efter et påstået selvmord. Men hvad var sandheden om Jacobs selvmord? Hvorfor havde han ikke engang efterladt et brev?
Hermann, Iselin: Dampe. People’s Press, 2003. 226 sider På Christiansø bliver skolelæreren Jacob fanget af J.J.Dampes skæbne fra 1800-tallet. Mens han skriver dagbog fængsles han af sammenfaldene i deres skæbner - både i lidelse og kærlighed.
Hermann; Iselin: Prioritaire. Munksgaard/Rosinante, 1998. 182 sider Brevroman om to ensomme mennesker - han fransk, hun dansk - som gennem deres korrespondance oplever en lidenskab som deres hverdagsliv ikke rummer.
Hermann, Jo: Hos Hades. Modtryk, 2006. 103 sider Da Anders dør af en blodprop, mens han er i biografen, fragtes hans døde krop på hospitalet. Men hans sjæl følger med Odysseus ned til Hades. En fortælling om kroppens rejse fra døden til graven og historien om sjælens møde med sagnfigurerne i Hades.
Hesselholdt, Christina: En have uden ende. Rosinante, 2005. 85 sider Korte prosatekster med referencer til meget af dét, livet indeholder: hverdagen og naturen, angst og lykke, erindringer og dagen i dag. Indhold: Forår ; Højsommer ; Sensommer ; Rullende hoveder ; Vinter ; Meteorologen ; Et kort og urimeligt udfald mod den centraleuropæiske roman ; Den østeuropæiske candyfloss-dame ; En levende fod ; Kærlighed, kærlighed, kærlighed ; På et dansk Røde Kors-center ; Nationalfuglen skal intet fattes ; Andespil ; Det beroligende syn af knogler ; Kjolen ; Er døden bare triviel? ; De gamle ege ; Gerda og Peter ; Sfinksernes bryster ; Kattegat.
Holmgaard Jørgensen, Lars: Han danse som en adelsmand. Bindslev, 2005. 217 sider Den unge Niels Krejme vil undgå militærtjenesten og bliver indblandet i intriger med Frederik V. Da en adelsmand myrdes går han sammen med kongen for at finde forbryderne.
Hornby, Simonetta Agnello: Arvetanten. Gyldendal, 2006. 422 sider Slægtsroman, som med et mylder af sidehistorier og svinkeærinder fortæller om den rødhårede Costanza Safamitas liv og om alle de mennesker fra vidt forskellige samfundslag, der omgiver hende på Sicilien i 1800-tallet.
Hotakainen, Kari: Isaak Katedralen. Gyldendal, 2006. 144 sider Fanden-i-voldsk far – søn roman, der handler om en mand, der kæmper sig tilbage efter et slagtilfælde. Men det er ikke nogen psykisk stækket mand, der fortæller. Men han har sine fortrængninger! F. eks. tror han at sønnen har kasseret ham, den gamle ateist, i stedet for at blive gudfrygtig og høre munkemusik.
Jensen, Flemming: Serien om Revisor Nielsen. Lindhardt og Ringhof, 2006. 335 sider Samlet udgave af: Og på den 8. dag skabte han en revisor ; Et sted på Sjælland eksploderer en gris ; Den polske luder vender tilbage ; Bøssen i baggården Satirisk roman om den tidligere revisor Nielsen, der slår sig ned i et nedlagt bordel på Nørrebro, og fra nu af vier sit liv til at ændre vilkårene for de småhandlende og de skæve eksistenser, som Nørrebro er så rig på.
Jensen, Louis: Skomagerbakken. Gyldendal, 2006. 189 sider Fabel om en ung mand, som lever med kærestesorg i en lille landsby i Østjylland, bliver tilbudt 5000 om måneden for at gå en tur om dagen med en ældre mand. Det kommer der et venskab ud af og den gamle mand viser sig at være et skatkammer af viden om egnen og dets mennesker Jensen, Thøger: Fugle i frostvejr. Borgen, 2006. 109 sider
I små korte afsnit fortælles historien om den midaldrende lærer Ole, der tilbringer to måneder i Cezannes Provence, om hans kone derhjemme, om hans mor, om hans liv. En morsom og præcist skrevet lille bog.
Jessen, Søren: Krumspring. Borgen, 2006. 225 sider. Fortryllende roman om kunstens natur og uforudsigelighed. Åse Hetz er blevet lokket til Rom for at illustrere en roman, hun ikke har læst. Hun modtager kapitlerne drypvis, og på foruroligende vis omhandler de hændelser, hun umiddelbart forinden har oplevet eller kort efter kommer ud for.
Juel Larsen, Niels Peter: Amelie. People’ s Press, 2006. 276 sider Den franske prinsesse Charlotte-Amélie de la Trémoïlle (1652-1732) kommer til det danske hof, hvor hun forelsker sig i og gifter sig med grev Anton von Aldenburg, der dog dør efter få måneders ægteskab.
Jørgensen, Marianne: Landsbyen. Hovedland, 2006. 244 sider Noveller som alle foregår i et landsbymiljø og handler om mennesker, som ganske lavmælt og eftertænksomt møder og håndterer livets problemer.
Keret, Etgar: 8 % af ingenting. Gyldendal, 2006. 188 sider Noveller som under en maske af lettere absurd humor fortæller kloge og rystende historier om livet i Israel Indhold: Fedesen ; Tuvia bliver skudt ; Et kys på munden i Mombasa ; På din side ; Én god gerning om dagen ; Shriki ; 8% af ingenting ; Deres øjesten ; Skidt ; Habibi ; Funklende øjne ; Benny Bagsmæk ; Funktionsfejll ; Manden uden hoved ; Helleflynder ; Min lille, søde pony ; Min kæreste er nøgen ; Flaske ; Et besøg i cockpittet ; En tanke i form af en historie ; Gurs teori om kedsomhed ; En attenårigs bryster ; I dykker ; Spædbarn ; How to make a good script great ; Nagelfaste regler ; Et smukt par ; I Vinkel ; Hammit ; En ny chance ; Kinderæg.
Khadra, Yasmina: Attentatet. Gyldendal, 2006. 194 sider
Amine er kirurg og arbejder på et hospital i Tel Aviv intenst på at redde så mange menneskeliv som muligt efter et selvmordattentat. Da han finder ud at, at det var hans kone, der var selvmordsbomberen, kastes han ud i en dyb krise og opsøger familien i sin jagt på en forklaring på sin hustrus dobbeltliv. En spændende og smukt skrevet bog om, hvordan storpolitik og verdens konflikter griber ind i almindelige menneskers liv.
Kraus, Nicole: Kærlighedens historie. Gyldendal, 2006. 260 sider
En familiehistorie om den gamle jøde Leo Gursky og den unge Alma, som ikke kender hinanden. De bindes sammen af bogen Kærlighedens historie, som Leo skrev for mange år siden i Polen før 2. verdenskrig. Bogen dukker op igen og sætter begivenheder i gang, som forbinder vidt forskellige mennesker.
Laermann, Louise Bugge: Syv splinter til en mosaik. Amadeo, 2006. 181 sider Syv punktnedslag i Wolfgang og Constanze Mozarts liv, fra barndomshjemmet over den første forelskelse, barnefødslerne og til Constanze som ung enke bosætter sig i København. 6
Lagerlöf, Selma: Hr. Arnes penge. Gyldendal, 2004. 137 sider Grum historie om skotske adelsmænd og lejesoldater som farer frem med vold og mord på den svenske vestkyst i 1500-tallet og tager livet af en gammel præst for at få hans penge. Hans død hævnes imidlertid af en myrdet pige, der går igen og tvinger morderne til bekendelse.
Link, Charlotte: Søstrenes hus. Sommer & Sørensen, 2006. 572 sider I Yorkshire lejer et yngre ægtepar et gammelt hus julen over. De sner inde, og i uvejret oprulles husets dramatiske historie gennem 1900-tallet , med en stærk kvinde som hovedperson.
Llambías, Pablo: De elskendes bjerg. Gyldendal, 2006. 211 sider Birthe fortæller på dødslejet sin voksne datter Luisa, at hun er frugten af en vidunderlig kærlighedsoplevelse på charterferie i Malaga. Hele historien, som derefter fortælles i monologer af alle implicerede, er imidlertid væsentlig mere nuanceret.
Loe, Erlend: Doppler. Gyldendal, 2005. 175 sider
Doppler som er en velfungerende borger, beslutter pludselig, at han må finde sig selv, opgiver job og ægteskab og flytter ud i skoven omkring Oslo for at finde sig selv, i selskab med en elgkalv og i pagt med naturen. Her tænker han over udviklingen i samfundet og sit eget ægteskab.
Long, Kate: Håndbog for ravnemødre. Veranda, 2005. 336 sider Bedstemor, mor og datter har et forrygende samliv i en engelsk soveby i 1990'erne. Senilitet, manglende mand og uddannelse og en stadig tydeligere graviditet kendetegner generationernes problemer - og alligevel går det jo.
Lund, Karsten: Menneskesmugler. Gyldendal, 2005. 230 sider Andreas er sammen med en kammerat anklaget for menneskesmugling af iranere i starten af 1980'erne. Han er tidligere blevet hyldet for at smugle jøder til Sverige i 1943, bl.a. den dommer, der skal dømme ham nu.
Lund Christiansen, Toke: Sebastians drøm. Borgen, 2004. 383 sider 2001 indleder manuskripttyven Nalle Petersen og Bach-forskeren Tanya Taylor en jagt på Johann Sebastian Bachs dagbøger fra 1705, og op af deres rejse i hans fodspor stiger fortællingen om hans skæbneafgørende oplevelser i Lübeck.
Løn, Anne Marie: Serafia. Lindhardt og Ringhof, 2005. 309 sider. Varm og solidarisk skildring af Vernas tilværelse med fire børn af diverse fædre, set i tilbageblik nu hvor hun, gammel og skrøbelig, herser med Palle, den næstældste, i et gensidigt afhængighedsforhold, blufærdigt dækket under en hvas omgangstone.
Marstrand-Jørgensen, Anne: Konventioner. Gyldendal, 2005. 291 sider Et tilfældigt møde i en lufthavn fører til den store kærlighed mellem cellisten Helene og videnskabsmanden Izak. Men alligevel ender de viljeløst i et trekantsforhold med Izak som den ulykkelige taber.
Mortensen, Henning: Raketter. Gyldendal, 2000. 324 sider 10. del af Henning Mortensens store serie om drengen Ib.Den nu 60-årige Ib og hans kone Geneviève er brudt op fra Paris og flyttet til Fanø, hjem nær Ibs rødder. Ringen er sluttet, men
nytårsraketterne 1999/2000 varsler nye muligheder.
Moyes, Jojo: Brudeskibet. Cicero, 2006. 380 sider I 1946 forlader mange unge kvinder Australien på skibet HMS Victoria for at slutte sig til deres engelske, næsten ukendte brudgomme. I en lille 4-mandskahyt slippes følelserne løs - både om det, der efterlades, og det, der venter.
Murakami, Haruki: Norwegian Wood. Klim, 2005. 317 sider Kærlighedsroman om mindernes melankoli. Beatlessangen Norwegian Wood sender hovedpersonen 18 år tilbage til dengang, han mistede sin bedste ven, der begik selvmord. Han er meget tiltrukket af vennens sørgende kæreste, hvilket er gengældt. Samtidig møder han en anden kvinde, som på sin vis er mere normal – men også hun har lig i lasten.
Nebelong, Lisbeth: Når engle spiller Mozart. elkjaeroghansen, 2003. -296 sider I embeds medfør besøger statsretseksperten Lisa Færøerne, hvor hun var som ung. Gensynet med ungdommens store kærlighed får hende til at revurdere sit nuværende liv og værdisæt.
Osted, Rie : Marionetternes magt. Høst, 2005. 262 sider Annalena møder sit livs David og gifter sig med ham. De får en datter, men så krakelerer idyllen. David viser sig at være psykopat, og da hun forlader ham, må hun kæmpe for at få forældremyndigheden.
Pearse, Lesley: Husk mig. Sommer & Sørensen, 2006. 422 sider I 1786 sendes Mary Broad som straffefange fra England til Australien. Hun er klog, modig og hjælpsom og får brug for alle sine egenskaber, da hun skal overleve de umenneskelige og slavelignende forhold i kolonien.
Platz, Naja Alberdi: Bebop Bar. Lindhardt og Ringhof, 2006. 222 sider Livet råt for usødet – på begge sider af bardisken. Ida Francescas liv kommer til at bære præg af 1900-tallets udvikling: født i middelklassen og gift ind i overklassen, men med mange relationer såvel tilbage til Den spanske Borgerkrig og den 2. verdenskrig som til Cubakrisen og den europæiske historie.
Rasmussen, Laila Ingrid: Tordenkaffe. Lindhardt og Ringhof, 2006. 144 sider Fortælleren i novellerne husker tilbage til 1960'ernes baggårde i København. Både de stille poetiske dage og de dage, hvor hun selv - frivilligt eller ufrivilligt - er med til at sætte skub i omgivelserne En stemningsmættet bog om barndommen.
Reuter, Bjarne: Halvvejen til Rafael. Gyldendal, 2006. 187 sider I novellerne bevæger forfatteren sig fra fødselsoplevelser over barndom og ungdom til den midaldrende mands tanker. Stemninger, dufte og billeder følges op af meget præcise beskrivelser af et København fra sidste halvdel af 1900-tallet.
Rosenboom, Thomas: Tåspidssko. Gyldendal, 2005. 169 sider I en tangosalon i Amsterdam knyttes flere ensomme skæbner sammen. Midaldrende Han Bijman møder den første kvinde i sit liv, Esther. Hun har imidlertid en indisk forlovet, og verden tager en ny drejning for dem alle tre. 8
Rynell, Elisabeth: Til Mervas. Batzer og Co, 2006. 246 sider Martas liv er ikke let. Hendes liv er præget af en traumatisk barndom, et forlist kærlighedsforhold og en handicappet søn. Et brev fra sin ungdoms kærlighed, Kosti, giver hende nyt mod, og hun begiver sig af sted på en lang uforudsigelig rejse gennem skove og bjerge. Det bliver også en rejse hvor hun lader sig konfrontere med den fortid, som hun ellers har prøvet at glemme, for til sidst at møde Kosti igen. En meget gribende og rørende historie.
Saalbach, Astrid: Fingeren i flammen. Gyldendal, 2005. 247 sider Claire er meget smuk og har altid følt sig misbrugt. Et møde med den kvindeglade musiklærer Troels ender i en anklage fra Claires side og får vidtrækkende konsekvenser for ham. Men hvad var sandheden?
Satrapi, Marjane: Persepolis 1+2. Carlsen, 2005 Tegneserie. Som barn af intellektuelle forældre i Iran oplever den 10-årige Marjane på nærmeste hold den såkaldte "islamiske revolution",hvorunder præstestyret afløser shahens regime. Historien fortælles med både humor og nerve. Marjane skal starte på det franske gymnasium i Wien, hvor hun er i sikkerhed for fundamentalisterne og for krigen mod Irak. Men eksilet sikrer hende ikke mod ensomheden og splittelsen.
Schmidt, Ina Merete: Fra dag et. Gyldendal, 2005. 244 sider I en kvik og ironisk distanceret tone fortæller Isabelle den
hjerteskærende historie om sine forsøg på at finde en kerne af ægthed i sig selv trods opvæksten hos håbløst selvcentrerede, umodne forældre i Rungsted i 1970'erne.
Sigurðardóttir, Steinum: Jøkelteatret. Gyldendal, 2005. 255 sider I en lille islandsk flække får den lokale rigmand den aparte ide, at
han vil bygge et skuespilhus med plads til 250 gæster. Han
indforskriver en udenbys dirigent, men de lokale skal være medspillere i Tjechovs Kirsebærhaven. De groteske og muntre optrin i de 2 år det vil tage at få tag på huset, giver et flot billede af denne flok mennesker i et barsk landskab.
Stangerup, Helle: Skæbnegalleriet. Politiken, 2006. 330 sider Historisk roman om politiske og religiøse intriger i London på Henrik den Ottendes tid, som de opleves på første hånd af maleren Hans Holbein den Yngre (1497-1543).
Steensen-Leth, Bodil: At elske: roman om Tycho Brahes søster. Gyldendal, 2006. 299 sider Tycho Brahes yndlingssøster Sophia var i 1500-tallets Danmark en usædvanlig kvinde: begavet og lærd. Hun assisterede Tycho og sin mand, en dybt forgældet alkymist og fantast og arbejdede selv med både lægeurter og haveanlæg.
Strandbygaard, Birgit: Jeg må jo have et hjem et sted. Gyldendal, 2006. 159 sider I dagbogsform fortæller Silvia sin historie om et forlist ægteskab og elskeren, der døde, så hun blev anklaget for mord. Efter en pause genoptager hun sit ægteskab, men efter kort tid dør ægtemanden også.
Tafdrup, Pia: Tarkovskijs heste. Gyldendal, 2006. 75 sider Digte som kærligt og vemodigt skildrer forfatterens far, som i sin høje alder langsomt blev borte i demens.
Thurah, Thomas: Begyndelsen. Gyldendal, 2005. 258 sider Erindringsroman om to forældre, der trods fælles kristent værdigrundlag langsomt men sikkert glider fra hinanden og en søster, der også går i opløsning.
Tschinag, Galsan: Den blå himmel. Batzer og Co, 2003. 175 sider. Barndom bag de blå bjerge i Mongoliet. Vi følger naturens rytme i Mongoliets bjerge og sletter samtidig med at vi følger en hyrdedrengs opvækst. Hans verden falder stykvist fra hinanden, da hans søskende sendes på kostskole, hvorefter først hans elskede bedstemor og senere hans elskede hund dør.
Viewegh, Michal: Sagen om den utro Klara. Gyldendal, 2006. 187 sider Da den berømte forfatter Schwarz beder privatdetektiven Dennis om at undersøge hvad hans kæreste Klara har gang i, får Dennis nok at se til. Klara er Schwarz utro, men hvordan skal Dennis bevise det. Han må selv træde til, og på en rejse til Kina går det helt galt, men skal Schwarz have noget at vide? Weitze, Charlotte: Mørkets egne. Samleren, 2005. 130 sider Fortællinger, hvor der under tilsyneladende normale overflader skjuler sig noget mystisk og som regel foruroligende Indhold: Ikon ; Skatten ; Benet ; Lysene fra Kreta ; Bingo ; Griskhed ; Mørke cyklister ; Akvanauterne ; De røde sko ; Museumsbarn.
Welsh, Louise: Tamburlaine skal dø. Borgen, 2006. 147 sider Skuespilforfatteren Christopher Marlowe kaldes til London for at blive anklaget for blasfemi af det mægtige Gehejmeråd. En eller anden udgiver sig for ham, og han må finde ud af hvem og samtidig holde sig fri af livsfarlige politiske intriger.
Winterson, Jeanette: Fyrpasseren. Bazar, 2005. 207 sider Da den unge pige Silver mister sin mor, bliver hun indlogeret hos den blinde Pew, som passer fyrtårnet på Cape Wrath i det nordlige Skotland. Opholdet hos Pew, som er en stor historiefortæller, præger Silver for altid, men med sit lyse sind, og et skævt syn på tilværelsen, klarer hun sig fint, og bliver en selvstændig kvinde.
Aakeson, Kim Fupz: Anden omgang: udvalgte noveller. Gyldendal, 2005. 222 sider Udvalgte noveller fra 3 tidligere udsendte samlinger, som kredser om familieliv, parforhold, kærlighed, livet og døden
Ungdomsromaner:
Eken, Cecilie: Valravnen. Gyldendal, 2006. - 229 sider Historisk roman om den 14-årige moderløse Eline, der med fatale følger får afløb for sine romantiske forestillinger, da hun finder et hittebarn og ser en kæmpestor ravn. 10
Gardner, Sally: Jeg, Coriander. Sesam, 2006. 319 sider Coriander låses inde i en trækiste. Herefter oplever hun for første gang, at hun kan bevæge sig mellem en eventyrverden og den barske virkelighed, som er 1600-tallets London.
Giles, Gail: Da vi gjorde Simon populær. Høst, 2005. 214 sider Da den nye elev Rob kommer ind sidste år på High School, beslutter han sig for at blive skolens leder og gøre den kiksede nørd Simon til skolens populæreste elev.
Hamberg, Emma: Linas dagbog. Sesam, 2006. 300 sider Uskyldige og generte 15 årige Lina skriver dagbog gennem sidste skoleår. Hun får sit første kys og sine første drukture og seksuelle erfaringer
Hartnett, Sonya: Tin og tunnelerne. Høst, 2006. 184 sider Tin er den næstyngste af 5 søskende i en familie, der lever et hårdt liv langt ude på landet i 1930'ernes Australien. Jo sværere han har det, desto dybere huller og længere tunneler graver Tin. Og han kommer både dybt og langt omkring! Jessen, Ida: Julie og Aleksy. Gyldendal, 2004. 148 sider
Julie har det ikke så godt. Hun føler sig skyldig i sin fars død. Hun har ikke nogle venner mere og spiser sig fed i chokolade. Da drengen Aleksy flytter ind ovenpå blive, de gode venner. Aleksys mor er fra Polen, men sammen finder Julie og Aleksy ud af, at Aleksy i virkeligheden har familie i byen, hvor de bor.
Kieri, Katarina: Danser Elias? Nej! Carlsen, 2005. 199 sider
Elias på 16 år bor alene med sin far. Hans mor forsvandt tre år tidligere, og de har ikke hørt fra hende siden. Elias skriver i hemmelighed breve til hende. Elias har isoleret sig, men i løbet af dette forår sker der en ændring med ham. Han kommer i kontakt med en lille pige i opgangen, en gammel dame i lejligheden nedenunder og ikke mindst Julie med de brun-grønne øjne. Han kan igen nyde foråret. Godt og følsomt skrevet bog om kærlighed, følelser og savn.
Rettig, Liz: Min (ultrapinlige) dagbog om ulykkelig kærlighed af Kelly Ann. Sesam, 2006. 301 sider
15-årige Kelly Ann fra Glasgow betror sin dagbog alt om forelskelser, veninder, lærere og familie. Hendes forelskelse i skolen smarteste fyr har gjort hende blind, så hun ikke ser, hvordan han udnytter hende og i det hele taget ikke viser den store interesse. Den trofaste Chris, som hun har kendt siden børnehaveklassen, ser fortvivlet til. En rigtig sjov dagbog.
Rindel, Gerd: Den skæve valmue. Høst, 2005. 168 sider
Under en narkose kommer 12-årige Karin ud på en tidsrejse. Den fører hende tilbage til 1574, og hun kommer til at opleve sin hjemby for mere end 400 år siden. Hun kommer i gabestokken og fangehullet. Byens bartskærer, Mikkel, har mistet sin datter, og tager Karin til sig som en ny datter. Da hun kommer ind i hans hus, synes hun, at hun har været der før, men det ser alligevel helt anderledes ud. Levende og spændende skrevet.
Thor, Annika: Nu, i morgen. Forum, 2006. 141 sider Det er maj 1968, og samfundet er under forandring. Denne dag krydses 4 unges vej, og deres liv ændres væsentligt. Helena drømmer om kærligheden og Mick, og Mick drømmer om en motorcykel og at rejse. Li drømmer om revolutionen og Anders drømmer om Li.
Winding, Alberte: Barbara Tristan Møllers hemmelige dagbog. Politiken, 2006. 172 sider Barbaras dagbog fra de to år hvor hun er mellem 12 og 14 år. Hendes mor er forsvundet for at finde sig selv. Hjemme længes Barbara, lillebroderen Evald og deres far. Sammen prøver de at holde sammen på stumperne, og Barbara forsøger at finde ud af alt det her med kærlighed.

Redigeret af Birgit Kringelbach Maj 2007. Udgivet som pjece sommeren 2007.

   
.