Lisbeth Nebelong
   


ffForsiden
vvTrilogien
vvTuren går til
vvForedrag
xxMøde i mol
Når engle
spiller Mozart

Færøblues
Artikler
Sidste nyt
Pressefotos



 

Citater fra anmeldelser

 

Uddrag af anmeldelser, der ikke er tilgængelige online:

Et smukt punktum for et spændende projekt; Vejle Amts Folkeblad 11. nov. 2014

Bogen hedder ganske vist "Møde i mol". Men det ændrer ikke ved, at den rummer en række
dur-akkorder. Og selv om romanen er præget af musikken, er den først og fremmest en fortælling om mennesker. Og en god fortælling. Det er Lisbeth Nebelongs afslutning på trilogien om Færøerne og Danmark ... Det er en smuk fortælling ...
Den rummer en stille, sitrende nerve, en rislende strøm af vemod gennem fortællingen. Når vemod skrives på den måde, gør den godt. Så vækker den til eftertanke. Livet flyder forbi. Vil du stå på bredden og se på - eller vil du med? Arne Mariager, Jyske Medier.

Møde i mol; Modemagasinet IN nr 7, juli 2014

Selv om romanen er sidste værk i en trilogi, er bogen en skøn læseoplevelse i sig selv.

At beherske livets tonearter; Midtjyllands Avis 17. juli, Herning Folkeblad 6. maj, Frederiksborg Amts Avis 12. april, Skive Folkeblad 10. april og Flensborg Avis 4. april

Dette er en usædvanlig kærlighedsroman. Ikke så meget på grund af intrigen, mere fordi den både sprogligt og handlingsmæssigt er gennemsyret af musik ... Den sproglige musik opstår blandt andet gennem brugen af bogstavrim og stemningsskabende, sansede formuleringer ...
I handlingen indgår nogle breve fra en nu afdød person, og via sprogtonen i disse formår forfatteren ikke alene at gøre hans karakter levende for læseren, men også gennem ham at fortælle noget alment om livets evige vekslen mellem tonearter; mellem dur og mol. Det er ikke dårligt. Trods bogens alvor står mødet med den i dur. Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau.

Forbundet med Færøerne; Magasinet NORDEN NU nr. 3, juni 2014

Bogen er skrevet i et lettilgængeligt og flydende sprog og kan sagtens læses uden at kende indholdet af de to foregående bind. De er tilsammen også en skildring af udviklingen i Norden fra halvfjerdserne til nullerne og bør ikke stoppe dér. Preben Sørensen


Godt skåret roman; Fyens Stiftstidende 11. april 2014

Lisbeth Nebelong mestrer sproget godt og har gode metaforer, ligesom hun flot beskriver indholdet af den klassiske musik, som har en vis rolle i romanen. Bjarne Gregersen

Den tabte kærlighed; Lokalavisen Frederiksberg 3. april 2014

Hvad nu, hvis ... kan man elske og savne på afstand?  Og hvad så, når man igen udfordrer skæbnen for at møde den, man aldrig fik ... Man kan lege og forelske sig i tanken, Det er egentlig imponerende, at Nebelong kan holde fast i den fortælling, som også har fine musikalske spor ud over kærligheden til Færøerne. Holger Ruppert

Færdig med Færøerne; Politiken 23. marts 2014

… Hendes prosa rinder friskt og klart … Lise Garsdal

   

 

   
.