Lisbeth Nebelong
   


ffForsiden
vvTrilogien
vvTuren går til
vvForedrag
xxMøde i mol
Når engle
spiller Mozart

Færøblues
Artikler
Sidste nyt
Pressefotos



 

Interview i Søndag

Lisbeth Nebelong debuterer med roman:

Fra økonomi til kærlighed

Lisbeth Nebelong er en skarp og kontant journalist med penge og økonomi som speciale. Nu debuterer hun med en roman om kærlighed og politik og om at forlige sig med fortidens valg. Selv har Lisbeth Nebelong måske nok valgt den store karriere fra. Men kærligheden har hun valgt til.

Af Britta Bjerre

Udstyret med en bærbar computer, seks øl og et helt kilo marcipan plus lidt andre mere ligegyldige nødvendigheder ankom Lisbeth Nebelong til Hald Hovedgaard, Dansk Forfatter- og Oversættercenter i Viborg, lige før jul sidste år.
Nu skulle der for alvor sættes skub i romanen. Hun var kommet igang, men det var svært at koncentrere sig derhjemme. Nu havde hun en uge foran sig, helt alene med det liv, hun kunne få til at udfolde sig på computeren.
Øllene, én til hver aften, blev indtaget i stille tilfredshed foran TV-Nyhederne klokken 22 og markerede "fyraften" ovenpå en lang dag i tasternes vold. Og marcipanen, den var med som nødration. For når hun skrev, så skrev og skrev og skrev hun. Og glemte alt omkring sig. Også at lave mad.
Da hun i juni begyndte på romanen i et lånt hus på Færøerne, tabte hun sig to kilo på de seks dage. Det ville hun ikke risikere igen. Derfor marcipanen.
Efter en uges skrive-isolation kunne hun tage hjem igen og gøre bogen færdig hen over april og maj.
- Det er en 30 år gammel drøm, der er gået i opfyldelse med den bog, siger Lisbeth Nebelong, 48, og ser bare glad ud. - Jeg har altid drømt om at skrive skønlitteratur. Det var i virkeligheden én af grundene til, at jeg blev journalist, dét kombineret med en stor interessere for samfundsforhold.
"Når engle spiller Mozart" er skrevet med hjerteblod, understreger hun, og det har været "en helt, helt anden proces" end at lave bøger om økonomi.
Hun afbrydes af en puslen i baggrunden, da mand og teenagersøn diskret glider gennem stuen, den ene iført våddragt, for at tage på surfertur sammen. Hun følger dem med et blødt blik.
"... En fremmed og alligevel så velkendt. Et kort sekund ser hun kun ham, tydeligt med skarpt tegnede konturer, mens alt andet i salen flyder sammen i gråt. Var det ikke i går, hun sagde farvel til ham, eller er det virkelig 25 år siden? Hun har en klump i halsen, da hun ser ham for sig, det sidste glimt i døråbningen, den dag hun rejste.
I det samme får hun øje på de to børn til venstre for ham, en halvstor pige og en mindre dreng, og ved siden af drengen en lyshåret kvinde. Hun synker klumpen, det er altså hans kone. Det ved hun bare. Børn har han altså også. To endda".

Livets valg

Det er sådan, Lisbeth Nebelong har ladet bogens hovedperson, den 44-årige statsretsekspert Lisa, opleve gensynet med sin ungdoms store færøske kærlighed. Nu er hun vendt tilbage og skal som den karrierekvinde, hun er blevet, holde foredrag på en konference om den færøske suverænitetsproces. Dér konfronteres hun med fortiden og overvældes af de svære spørgsmål, som de fleste af os vel stiller os selv et eller andet sted undervejs: "Har jeg taget de rigtige valg? Hvad er det, jeg stadig længes efter? Hvad vil jeg egentlig?"
I bogen følger vi Lisas indre gøren op med sit liv. Samtidig serverer Lisbeth Nebelong en spændende rammehistorie, der fortæller om færingene og deres interne politik i deres vej mod selvstændighed og riven sig løs fra Danmark.
At vælge til
Lisbeth Nebelong har selv boet på Færøerne i to gange, to år som barn, hvor hendes far var fuldmægtig på Rigsombudet, og ét år som 18-årig, hvor hun var lærervikar. Og hun er "fuldkommen betaget" af Færøerne og færingene. Men hun skynder sig uopfordret at slå fast: "Jeg er IKKE Lisa".
- Den mest afgørende forskel på Lisa og mig er, at Lisa konstant vælger fra, mens jeg har valgt til. I andres øjne har jeg måske nok valgt den store karriere fra. Jeg var jo informationschef i Kommunernes Landsforening. De henvendte sig selv og bad mig om at søge stillingen. På det tidspunkt havde jeg faktisk trukket mig ud af ræset. Det gjorde jeg, da Mikkel var to-tre år gammel. Dengang sad jeg i DSB's pressesektion og arbejdede alt for meget. Pludselig gik det op for mig, at dét her ville jeg ikke. Men vi havde sat os dyrt i et hus, så det var ikke så enkelt bare at gå.
- Det interessante er, at da jeg alligevel valgte at satse på mit hjerte og blive freelancer og kunne hente Mikkel i børnehaven ved tre-tiden om eftermiddagen, begyndte det at vælte ind med tilbud. Det var i den periode, at jeg kom til at skrive om penge og økonomi, hvilket førte TV-programmer og bøger og foredragsvirksomhed med sig og senere også kursusvirksomhed.
- Mikkel var otte år, da Kommunernes Landsforening så kontaktede mig. Da kunne jeg ikke sige nej. På det tidspunkt havde min mand mulighed for at tage sig mere af Mikkel, hvilket måske var meget godt, for jeg var ved at udvikle mig til lidt af en hønemor.

Godnatkysseri

- Jeg var hos KL i tre år. Det var tre fantastiske år, men det blev for hårdt. Til sidst arbejdede jeg 70 timer om ugen og blev lige præcis hende, jeg skrev om i mine økonomibøger, hende, der kommer ræsende hjem i en taxa for lige at nå at kysse barnet godnat. Jeg kritiserer ikke de kvinder, der vælger de store karrierer, for jeg kender selv fascinationen. Det ER spændende at være med og have indflydelse. Men det æder én op.
- Ovenpå en meget stresset periode skulle vi på ferie på Madeira, og det regnede bare samtlige dage, og Jesper og jeg skændtes, så det bragede. Da blev jeg klar over, at det holder bare ikke, det dér kompensatoriske liv, hvor man på en sommerferie skal forsøge at kompensere for hverdagens forsømmelse af hinanden.
Da Lisbeth Nebelong sagde op i Kommunernes Landsforening, var direktøren ved at falde ned af stolen, da hun ikke skulle videre til et chefjob på Radioavisen eller til TV-Avisen.Næh, hun skulle til at skrive bøger og så i øvrigt færdiggøre den master-uddannelse, hun var begyndt på, og så ellers klare sig som freelancer.
- Min mand og jeg har altid talt meget om, hvad vi vil med vores liv, vores familie og hinanden. Jesper er på trekvart-tid som overlæge. Jeg tror, han er en af landets yngste overlæger på nedsat tid. På et tidspunkt havde han et års orlov, som vi selv betalte, hvor vi gik sammen om at starte netportalen netpsykiater.dk, fordi det ville vi gerne sammen.
Venskab først...
Lisbeth Nebelong har kendt sin mand, Jesper Krag, i 25 år, og de har været gift, siden de fik Mikkel. De mødte hinanden på et kollegium i Århus..
- Det var ikke nogen stormende forelskelse. Jesper var faktisk lidt forelsket i en anden. Jeg kiggede også efter en eller anden uopnåelig idiot i virkeligheden. Men så begyndte vi at spille lidt sammen på tværfløjte og guitar og gå ture og snakke. Og ja...
- Nogle af mine snusfornuftige veninder siger, at "det er da derfor, I holder sammen!" Det har ikke været den vilde kærlighedspassion (som Lisa oplever i bogen, red.), men et venskab, der langsomt byggede et kærlighedsforhold op. Jeg ved det ikke. Men i hvert fald holder vi sammen endnu og har det enormt godt.
Lisbeth Nebelong håber, at det går så godt med romanen, at hun kan skrive flere. Men som hun også siger:
- Jeg vil lige vente og se. Det er jo en af pointerne i min bog. At vi skal lære langsomhed, være i nuet og ikke hele tiden have lassoer inde i fremtiden. Op gennem 70'erne og 80'erne skete der en maskulinisering af kvinder, hvor vi allesammen bare tonsede derudad og alt for ofte på mændenes præmisser. Jeg tror, det er på tide, at vi standser lidt op og finder vores egen kvindelighed igen. Og dét handler også om at give sig hen.Til nuet. Til tilfældet. Til det at være til.


Billedtekster:

1.
Lisbeth Nebelong har tidligere skrevet fire bøger om økonomi. Det var en flot anmeldelse af hendes "Sund økonomi" i 2000 i Politiken, der var med til at få hende til at give pokker i den indre jantelov "og forsøge om jeg nu virkelig kunne skrive den roman, jeg havde drømt og fablet om så længe".

2.
Lisbeth Nebelongs mand, Jesper Krag, er psykiatrisk overlæge og "en meget klog mand". - Vi er hinandens bedste coachere og sparringspartnere, siger hun.

 

   
.